Picton og omegn.


Picton ligger på sydøens nordspids, det solrigeste område i New Zealand, solen skinner over 2000 timer om året, 300 flere end i Danmark. Da der samtidig er masser af pragtfuld natur, strande, fjorde og turistaktiviteter, bliver området naturligt nok hurtigt fyldt op om sommeren. Befolkningstallet stiger til 100.000, en fordobling i forhold til vintertallet.

 

 

 

 

 

   


 

Under vores ugelange ophold i Picton besøgte vi The Alpaca Shop i Koromiko, som ligger lidt uden for Picton, her så vi de venlige Alpacaer og Lamaer græsse og i butikken var der mulighed for at købe uld, Solveig købte 400 gram. Vi besøgte også The Highfield Vinery, en af de mange vingårde i området Marlborough. I New Zealand laves vin som sagtens kan måle sig med alverdens vine.

 

   

 

 

 

 

 

 

 


 

"Cork & Keg" er en Pub og Bryggeri i engelsk stil, her fik vi en dejlig frokost og smagte på det engelske øl, på væggen hang der ølbrikker fra Carlsberg og Ceres og mange pengesedler og mønter fra alverdens lande.