Rikkes konfirmation.

den 25. april 2010                

                                          

          

 

 

       

Rikke lytter.

Kim (far) tale til konfirmanden.

 

 

Kære Rikke,

Så oprandt den dag du har glædet dig til så længe. Dagen hvor du er midtpunkt, dagen hvor du vil blive fejret med både taler og sange. Dagen hvor du er blevet konfirmeret.

For din mor og jeg er det en underlig fornemmelse at tænke på at den lille pige der blev født i 1996, nu er 14 år og konfirmeret.

Du blev født på Glostrup sygehus og da du kom til verden var du den sødeste lille pige på kun 2800 gr, du var heller ikke specielt lang .

Men som tiden gik groede du og blev større passede din vuggestue og opførte dig stort set ordentligt uden de store udskejelser.

Da  du så kom i børnehave begyndte du at ændre dig, du blev mere modig og der var i hvert tilfælde ikke nogle der kunne kravle højere op i træerne en dig. Hverken drenge eller piger.

Så begyndte du i skolen , hvor du rigtigt har hygget dig de sidste  8 år. Mest med veninderne og specielt Nanna, du ved hende der bor hos os i perioder.

Samtidig med at du er vokset til har du også fået dine egene mening er og ikke mindst modet til at fortælle alle om den.

Holdninger:

Du har holdninger og er efterhånden rigtig god til sige fra og til når det gælder. Du holder stædigt fast i dine beslutninger og jeg og mor skal godt nok argumentere godt og til tider meget kraftigt for at komme igennem.

Men en ting skal du til stadig huske på – Den første tanke / ide/ indskydelse er mange gange den rigtige. Ikke at det har skottet på at følge din første indskydelse . bl.a når du i arrigskab er gået hjemmefra, og samtidig været standhaftig nok til at blive stående ude i vind og regn indtil vi kom til dig og sagde undskyld.

At den første tanke / indskydelse oftest er den rigtige betyder også at den indimellem var det forkerte valg.

Det er her at du som person skal have modet til at stoppe op og sige til dig selv, ”måske der er en anden løsning / måde”

Det er altafgørende, at dog at du ikke ændre dig for vores eller andres skyld. Stå ved dine beslutninger, men vær ikke bleg for at bede om råd og hjælp. Mor og jeg vil "fluks" hjælpe og støtte dig. Om du har en sag der skal forsvares eller bare har brug for et godt råd. Vi vil jo så nødig brænde inde med al vores erfaringer. Vi øser gerne ud af dem, hvis du ellers gider høre på os.

Husk at den vigtigste person du skal  kunne se i øjnene er dig selv.

 Uddannelse

Jeg vil ikke i denne tale fortælle dig, hvilke uddannelser, som vil give dig de bedste muligheder for, at skabe et indholdsrigt liv – som mor og jeg ser det. Det vil kun kunne gå galt. Ikke fordi vi ikke vil/kan finde den fedeste uddannelse og det fedeste job til dig . Men kun Du kender til dine egne drømme og mål – Drømmer du stadig om blive Dyrelæge? Eller er det arbejdet i en Pizzabutik der trækker.

 Mor og jeg ville nærmest være nogle skarn, hvis vi pillede ved dine drømme. Såhhhh, mor og jeg må nok acceptere, at du selv ved bedst, hvad du selv vil.
Selvom vi nok vil prøve at viske dig i øret, hvilket vej du bør vælge - bær over med os – vi tror jo bare at vi ved bedst.

 NU er du på vej til det ungdomsliv alle unge i din alder drømmer om og som alle voksne siger ikke havde behøvet at slutte så tidligt. Nyd det!!!!!!!!
Godt humør er en god drivkraft, og en god personlig karakter er også nødvendig for at være rustet til det voksne liv og alle de pligter et sådan liv indeholder. Mor og jeg ved, at du har begge dele, og det skal du blive ved med at udvikle.

Skål

 

 

Til forsiden